Indenfor murene
Indenfor murene
Det Kongelige Teater, Gamle Scene
19. januar - 17. februar 2024
Bare fordi noget er klassisk – måske endda grænsende til gammeldags – betyder det ikke, at det har overskredet sin sidste salgsdato.
Af: Julie Renata Bjerremand og Kathrine Bo Hansen
HVAD ER DET
I 1912 skrev Henri Nathansen et kammerspil og gav det titlen Indenfor murene. Forestillingen handler om den jødiske familie Levin med faderen Adolf og moderen Sara som familiens overhoveder. De har tre børn, Jacob, Hugo og Esther, en svigerdatter og to børnebørn. Datteren Esther møder den kristne Jørgen Herming, som hun bliver hemmeligt forlovet med. Da hemmeligheden afsløres, bliver det katalysatoren til et dynamisk drama, der truer med at splitte familien ad – kort fortalt.
Af sin samtid blev Indenfor murene lidt lunkent modtaget, for selvom skuespilpræstationerne var stærke, føltes det ikke længere relevant med den slags fortællinger om kristne og jøder. Siden da er stykket dog blevet spillet over 500 gange på Det Kongelige Teater med nogle af landets største navne på rollelisten. Denne seneste opsætning af Morten Kirkskov er ikke mindre imponerende: Bodil Jørgensen, Jens Albinus, Lars Brygmann, Stine Stengade med Zaki Nobel, Emil Prenter, Joachim Kubel, Emilie Kroyer Koppel, Nicolai Dahl Hamilton og Jela Natius Abildgaard.
VI MENER
Fremmedhad og antisemitisme er desværre ingen nyhed. Hvor ville vi ønske, at det snart var så meget en ting af fortiden, at temaet blev uinteressant på en teaterscene. Den tid, Henri Nathansen skrev til, var ganske vist en anden, men selv over 100 år senere, er forestillingen skræmmende aktuel. Det Kongelige Teaters genopsætning af Indenfor murene er, tør man sige, blevet overhalet indenom af verdenssituationen. Ingen i produktionen havde nok troet, at de i sådan en grad måtte tage stilling til, om deres skuespillere for eksempel må bære kalot eller komme med hadefulde kommentarer. Og spørgsmålet melder sig: bør man overhovedet puste til ilden i tider som disse, hvor antisemitismen blusser op igen? Tør man? En diskret, sortklædt sikkerhedsvagt i foyeren vidner om, at det i hvert fald også er en tanke, der har strejfet teatret.
Ja, religion spiller en stor rolle i forestillingen. Men som vi ser det, er Indenfor murene også et storladent familiedrama om generationsskel og tider, der skifter. For der findes en naturlig konflikt i at bevare gamle traditioner og samtidig følge med tidens udvikling. Den konflikt ser vi udspille sig indenfor familien Levins mure krydret med gamle fejder, hovmod og løgne. Det er og bliver en forestilling om kollisionen mellem en jødisk og en kristen familie, men stykkets konflikt er så meget mere universel end det. Ved at bevare manuskriptet stort set som skrevet i 1912, lades det være op til publikum at drage paralleller til for- og nutid eller simpelthen bare nyde det solide familiedrama på scenen. En klog tanke.
Jørgensen har overtaget rollen som den varme Sara Levin fra Ghita Nørby, der spillede hende på Gamle Scene i 2005. Hvis der er én, som kan løfte arven efter dronningen af dansk skuespil, så er det Bodil Jørgensen. Hun emmer af moderkærlighed, retfærdighedssans og jysk lune. Og når hun sidder i familien Hermings ekstravagante designermøbler med sit strikketøj og sin elegante, omend umoderne, sorte kjole, er hun værdigheden selv. Aftenens største grin kommer, da Herming pralende viser sine dyre guldaldermalerier frem for de uimponerede gæster, hvortil Sara tørt konstaterer: “Ja, det er en kostald.”. Så har vi det på plads.
Overfor Jørgensen står en fuldstændig blændende Albinus. Giv ham alle priser nu, tak. Han portrætterer patriarken Adolf Levin med teatralsk stolthed og en evne til at oparbejde nuancer af purpurrød sjældent set i et ansigt. Der er utrolig meget fysisk komik i Albinus’ performance – meget forfriskende i en forestilling, der trods stærke skuespilpræstationer, sommetider bliver lidt tung i bagen. Vi kan ikke huske, hvornår vi sidst har siddet og fnist som små skolepiger på Gamle Scene, hvis nogensinde. Han er svær at få øjnene væk fra.
Værd at bemærke er også Nobel, der, udover at stå stærkt i egen ret, også lægger sig elegant op ad Albinus’ fortolkning af sin rolle. Nobel portrætterer den ældste bror, Jacob Levin, som et tydeligt produkt af sin far. Det ses åbenlyst i hans virksomhedsdrift og arkæiske holdninger, men også mere subtilt i Nobels fysiske spil, der imiterer faderens gestik. Der er muligvis premierenerver på spil, når Koppels levering af replikker i rollen som datteren Esther snarere føles som en oplæsning frem for skuespil. Vi mærker først for alvor ægthed bag ordene, da Esther bogstaveligt talt skubber Jørgen ud af sit liv og ned i en sofa efter deres konfrontation. Det er også et tungt hold, det unge talent er en del af, så det er da forståeligt, hvis nerverne står på højkant.
Indenfor murene er nok noget af det allermest klassiske teater, du overhovedet kan drible op på den danske teaterscene lige nu. Og det er egentlig slet ikke så dårligt at se et godt gammeldags kammerspil i Gamle Scenes pompøse rammer. Derfor virker det også totalt malplaceret at gøre lydtæppe ud af en instrumental version af Britney Spears’ Toxic. Forestillingen åbnede med Carl Nielsens Aftenstemning indsunget af Operakorets kvinder, og selvom der intet ondt skal lyde om den gode Britney herfra, så passer Carl altså bare lidt bedre ind, synes vi.
Det kan ikke være mange darlings, der er røget i svinget i det her tre timer lange marathon af en forestilling. Er du til hurtig, letfordøjelig underholdning, foreslår vi, at du finder noget nyskrevet, for Indenfor murene er et klassisk kammerspil på godt og ondt. En psykologisk rejse i realtid. Men bare fordi noget er klassisk – måske endda grænsende til gammeldags – betyder det ikke, at det har overskredet sin sidste salgsdato. At blive inviteret indenfor af familien Levin er en stor teateroplevelse, som vi under alle.
FOTO: Camilla Winther
